Herslevs historie i grove træk
Bronzealderen
Der har boet mennesker i Herslev og omegn i mange tusinde år. Derfor nedenstående, så du kan fornemme historiens vingesus.
Der har sandsynligvis boede mennesker i Herslev allerede i Bronzealderen idet man ved anlæg af en cykkelsti ud for Forsamlingshuset i 1984, stødte på en bronzealdergrav.
Sådan så husene måske ud engang i Herslev i Bronzealderen
Fra den Store Danske Encyklopædi: "Lad os forestille os, at vi engang for treogethalvt årtusinde siden havde passeret et af de lavtliggende steder i det jyske landskab. Det er vinter, og vi kommer nede fra det åbne birkekær med dets tagrør og brune, visne bregner. På denne årstid er her koldt og øde. Ad det opkørte vejspor bevæger vi os op på den højereliggende jord på den anden side af kæret, hvor der her og der ligger små uregelmæssige markstykker. Overalt er jorden dækket af let frostsne. Herfra hvor vi står, kan vi allerede se flere gravhøje. De ligger snedækkede og skarpt tegnede mod den kolde, blygrå vinterhimmel på de højeste steder i terrænet. Der er ganske mange af dem".
Vikingetiden
Senere kommer vi til Vikingetiden, hvor der er fundet flere steder i Herslev og omegn, hvor der har boet vikinger . Vi har "lånt" et link, der viser hvordan Nationalmuseet forestiller sig livet i Vikingetiden ved Tissø. Herslev ligger ikke ved havet, men videoklippet giver alligevel et indblik i vikingetiden - her dog en anseelig bygning fra en kongsgaard. Klik på linket her https://youtu.be/S4o0ZRgDFuc for at se den lille video om Tissø (7 min).
Måske så husene i Herslev sådan ud dengang
I begyndelsen af vikingetiden troede vikingerne på de nordiske guder. I Europa havde man taget kristendommen til sig, og derfor skilte vikingerne i nord sig ud. De kristne kaldte vikingerne for hedninge. Vikingerne var dog godt tilfredse med deres egne guder. De nordiske guder havde nemlig vist deres overlegenhed gennem vikingernes mange succesfulde plyndringstogter af kristne rundt om i Europa. I hvert fald for en tid...
Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. (Fx. er Thors hammer en attribut). Guderne havde mange menneskelige træk, og de opførte sig i høj grad også som mennesker med følelser og indbyrdes stridigheder. Det fremgår af sagaerne og nogle få billedsten, hvor guderne er afbildet som menneskelige skikkelser. Odin og Thor er de bedst kendte. Kilde bl.a. Wikipedia.
.Vikingerne valgte i løbet af 900-tallet kristendommen til dels på grund af den omfattende handel med de kristne, men især på grund af et stigende politisk og religiøst pres fra det tyske rige i syd. I slutningen af vikingetiden, omkring 1050, var de fleste vikinger blevet kristne. De blev døbt, gik i kirke og blev begravet på kristen vis.
Lige efter Vikingetiden
Herslev kirke
Herslev Kirkes historie (fra Herslev kirkes hjemmeside)
Ligesom de fleste andre landsbykirker i Danmark er Herslev Kirke bygget i 11-1200-tallet. Den er bygget af granitkvadre på et sted, som lå højt og frit, og som formodentlig blev regnet for helligt i forvejen, nemlig ved siden af den fredede gravhøj fra oldtiden, som man kan se på kirkegården. I begyndelsen havde kirken både en kvindeindgang i nordsiden og en mandsindgang i syd; kvindeindegangen blev muret til omkring år 1600 men kan stadig ses inde i kirken. Ved mandsindgangen blev våbenhuset bygget til i 1500-tallet. Vinduerne var typisk romanske: små, smalle og rundbuede; tre af de gamle, tilmurede vinduer kan ses udvendig på kirkens øst- og sydside. De nuværende, store vinduer blev sat i engang i 1800-tallet. Oprindeligt var kirken ikke så stor som nu; både skibet og koret er udvidet ad flere omgange. Til forskel fra de fleste andre landsbykirker, som fik kirketårne bygget til i 1400-tallet, har Herslev Kirke intet tårn.
Nyere historie
Der findes en del om Herslevs nyere historie. Bl.a. udgav Maltha Jensen, Højrup i 1990 en bogserie med titlen: Navne og noter: Herslev - samt for de andre landsbyer i Herslev Sogn. Om Herslev skriver Maltha Jensen i indledningen bl.a.:
"Navnet Herslev er gammelt og hører til vore ældste stednavne. Navnet kommer af Haders eller hærs lev. Hader kan være et mandsnavn, mens hær næppe er det. Det betyder - hvis det er et mandsnavn - at endelsen lev er noget, der har tilhørt ham. Er det derimod hær, betyder det krigerens eller krigsmagtens arvelod. Hvad der er den rette udlægning, er svært at sige. Stavemåden har været forskellig gennem tiderne fra Hærslef (1231) over Hæderslof (1475, Ribe Oldemor) til Herslef og nutidsbetegnelsen Herslev. For godt 400 år siden bestod byen af en hovedgård, hvis voldsted indtil for få år siden anedes i terrænet vest for byen, plus nogle bøndergårde. Da Frederk den Anden i 1578-79 opkøbte jordegods til sit jagtdistrikt omkring Koldinghus, måtte der handles til flere sider, idet ejendomsretten til bøndergårde var fordelt på mange hænder".
Billede fra den smukke Naturpark Lillebælt - Danmarks største - Billedet er fra Naturparkens hjemmeside www.naturparklillebaelt.dk